Rejser

Lyserød mandag og bølgegang

Det var et klart mål for ferien hjemmefra, at vi skulle se flamingoer i Mexico!

Vi slog base i Merida, og derfra kørte vi i vores lejede VW Vento til Yucatans østkyst til en lille by ved navn Celestún. En skøn lille strandby med rækkevis af pastelfarvede huse og kilometervis af hvid sandstrand.

Det lykkedes os at parkere næsten helt nede ved stranden, og vi nåede ikke at gå særligt længe, før vi første gang hørte “flamingo tour?”. Vi havde undersøgt i forvejen, hvilken prisklasse sådan en tur lå i, så da vi blev tilbudt en tur til 400 MX$ (knap 150 danske kroner), sagde vi ja tak.

Vi blev peget ned til en båd i vandkanten, hvor en ung, mexicansk fyr hjalp os op i båden, mens han snakkede spansk. Si, si. Vi delte båden med en lille mexicansk familie, der undervejs på turen forsøgte at agere oversættere.

Vi blev med fuld fart over feltet sejlet ned ad kysten, sat af og kørt med tuk tuk ind i en charmerende bugt, hvor solen bagede fra oven. Der gik ikke længe, før vi spottede de første lyserøde flamingoer, og ekstasen var enorm!

I det øjeblik vores tuk tuk gjorde holdt, sprang vi alle ud og begav os ned mod vandkanten, hvor en stor flok flamingoer havde gjort hold. De skrålede, baskede med vingerne og gjorde sig til, mens mit kamera knipsede løs – dét skulle foreviges!

De var større og mere lyserøde, end jeg havde turde håbe på, og så virkede de ikke til at have noget imod, at jeg gik helt ned til vandkanten; kun ca. 20 meter fra dem.

Vores unge guide og kaptajn var godt i gang på spansk, og den mexicanske familie lod til at være meget interesserede og stillede masser af spørgsmål, så vi havde god tid til at betragte og fotografere den imponerende flamingoflok imens.

Da vi havde fået nok flamingoopvisning på kontoen blev vi ledt tilbage til båden, som derfra sejlede os igennem snoede, smalle kanaler i en mangrove. Der kan godt være krokodiller, oversatte den mexicanske mor, og mine hænder og fødder holdt sig automatisk langt indenfor bådens kanter.

Vi spottede – til Michaels ærgrelse – ingen af de grønne, skællede dyr. Til gengæld så vi masser af pelikaner, hejrer og en enkelt ørn!

Vi var kommet af sted på tur på en dejligt blæsende dag, så vi oplevede nogle rimeligt store bølger på hjemturen. Og vores kaptajn havde tydeligvis en deadline, for der blev ikke sparet på motorkraften, da vi skulle tilbage til stranden. Jeg er ret overbevist om, at der var øjeblikke, hvor bunden af båden slet ikke rørte vandoverfladen. Vi havde sådan en fart på hen over de høje bølger, at vi blev skudt op i luften og landede igen på vandet med et ordentligt brag, der rykkede i hele båden.

Heldigt for os lider ingen af os af søsyge, og vi blev sat sikkert af i land – en stor (lyserød) oplevelse rigere.

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.