Pausefyldt turistfælde numero uno

Jeg ved ikke, om jeg kan kalde det en decideret turistfælde, når det er en tur, vi selv har booket…

Om ikke andet, blev vi i hvert fald hentet af en minivan mandag formiddag og kørt halvanden time nordpå, hvor vi blev sat af ved Extreme Adventure i den mexicanske “jungle”. Her skulle vi i løbet af de næste par timer køre på atv, bade i en cenote og zipline i trætoppene.

Efter ankomst brugte de, de første 20 minutter på at forsøge at sælge os opgraderinger til vores i forvejen betalte tur. Flere ture på ziplinen, en privat cenote, bedre udstyr til atv-turen…

Der kom flere og flere mennesker til, og da vi var samlet omkring 50, sprang der pludselig en fuldt udklædt høvding frem fra buskene og begyndte at spille fløjte og trommer. En løve og en ørn sluttede sig til det musikalske nummer og kæmpede en brav kamp – både mod hinanden, men også om drikkepengene.

Vi blev sat sammen i grupper af 15-20 personer, fik en kort sikkerhedsinstruktion og kom så endelig af sted mod første aktivitet: atv-tur i junglen. Vi blev sat på hver vores atv, og fik at vide at vi skulle køre på én lang række. Michael og jeg lå forrest i feltet og blev gang på gang stoppet, så vi kunne vente på de bagerste. Vi holdt stille langt mere end vi kørte…

Den aktivitet var hurtigt overstået, og så skulle vi lige pludselig have en ‘tequila tasting’ – det havde vi ikke lige set nogle steder, men fint nok. Det her er ikke bare en tasting, der er faktisk “tequila school”, forklarede Raul, der havde taget jobbet som læremester på sine skuldre. Vi havde jo egentlig mest bare lyst til at komme videre og at fortsætte ud til cenoten, men Raul havde en frygtelig masse at fortælle om tequila…

Langt om længe blev vi kørt ud til Cenote Verde Lucero, som faktisk var ret fin, og med en rebgynge, så man kunne svinge sig ud i vandet. Ret praktisk, for de cenoter vi har besøgt hidtil har været rimelig kolde, men når man hænger der for enden af et reb, er der ingen anden vej end at hoppe i det kolde vand – forfriskende.

Vi hyggede os ved cenoten i de 20 minutter, hvor vi fik lov til at bevæge os frit uden en turguide, der enten skyndte på os eller fortalte os præcis hvad vi skulle gøre. Time’s up!, kaldte Eric og vi blev ledt tilbage til deres hovedkvarter, hvor vi blev fortalt om næste og sidste aktivitet: ziplining! Faktisk det, vi havde glædet os mest til, for vi havde en mega fed zipline-tur på Bali.

Der blev sat nogle klare retningslinjer for os: I må ikke røre ved NOGET! Der står guider på hver side af linerne, som hægter jer af og på. I skal ikke engang tænke på at bremse selv…

I løbet af de næste 20 minutter i trætoppene ziplinede vi nok sammenlagt i 2,5 minutter – resten blev brugt på at stå i kø.

Vi brugte størstedelen af dagen på at takke nej til tilkøb, så sorry, Extreme Adventures – det bliver altså ikke en anbefaling fra os…

Sikke en lang historie – men hold op, det føltes også som en lang dag.

Det er stadig fantastisk at være i Mexico – vi kan ikke være lige heldige hver gang 😉